Overskudsprocent
Hvordan beregner vi overskudsprocenten?
Når I skal udregne overskudsprocenten, skal I først finde jeres overskud.
Herefter findes overskudsprocenten ved at dividere overskuddet med salgssummen af jeres lodder og/eller spilleplader, og til sidst ganges der med 100.
Nedenfor kan I se formlen for overskud:
Salgssum eventuelle øvrige indtægter - rimelige udgifter = overskud.
Formlen for overskudsprocenten ser således ud:
(Overskud / salgssum) x 100 = overskudsprocenten.
Eksempel 1:
I har en salgssum (indtægter ved salg af lodder/spilleplader) på 100.000 kr. og udgifter på 30.000 kr.
Overskuddet er: 100.000 - 30.000 = 70.000 kr.
Overskudsprocenten er: 70.000 / (100.000 x 100) = 70 pct. i overskud.
Eksempel 2:
I har en salgssum på 80.000 kr. (indtægter ved salg af lodder/spilleplader), indtægter fra annoncering på 20.000 kr. og udgifter på 30.000 kr.
Overskuddet er: 100.000 - 30.000 = 70.000 kr.
Overskudsprocenten er: 70.000 / (80.000 x 100) = 87,5 pct. i overskud.