Generelt om almennyttigt lotteri
Lotteri er et spil, hvor der betales en indsats, og hvor tilfældighed afgør, hvem der vinder en gevinst.
Nogle af de mest udbredte typer af lotteri er bingo og banko, skrabespil, lodsedler og tombola. Der findes ikke en udtømmende liste over spiltyper, der falder under kategorien lotteri.
Når der i bekendtgørelsen om almennyttige lotterier nævnes ordet "lotteri", kan det også betyde "bingo", idet lotteri er samlebetegnelsen. Når der nævnes ordet "lodder", kan det dermed også betyde "spilleplader", idet en spilleplade er at anse for et lod i det lotteri, der holdes som bingo.
Et almennyttigt lotteri er et lotteri, hvor hele overskuddet fra lotteriet gives til et almennyttigt formål. Herudover kan et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, holde lotteri til fordel for sig selv.
Det er ikke muligt at holde almennyttigt lotteri til fordel for enkeltpersoner.
Et lotteri har et almennyttigt formål, hvis overskuddet fra lotteriet går til et almennyttigt formål og dermed kommer en bredere kreds til gode. Det er derfor ikke muligt at afholde almennyttigt lotteri til fordel for enkeltpersoner.
Følgende formål er anset for at være almennyttige:
- Sygdomsbekæmpende (fx sygdomme, forskning og patientstøtte)
- Humanitært (fx handicapforeninger, hjælpearbejde nationalt og international, fx støtte til børn og unge, dyreværnsorganisationer og dyrevelfærd)
- Kulturelt (fx musik, kunst, spejdere, ringriderforeninger og religiøse forhold)
- Børn, unge og uddannelse (fx børnehaver, daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner - OBS: En hel skole eller uddannelsesinstitution vil være omfattet af dette formål. Men en enkelt skoleklasse vil ikke være omfattet)
- Ældre og seniorer (fx plejehjem og seniorforeninger - OBS:
- Afholdelse af lotteri, herunder bingo/banko, anses ikke for at være et almennyttigt formål. Se mere under spørgsmålet Kan det være et almennyttigt formål at mødes socialt til et lotteri?
- Fritid og idræt (fx idrætsforeninger, blomster-/havefællesskaber, håndarbejde, jagt og fiskeri)
- Miljø (fx miljøbeskyttelsesorganisationer)
For at et lotteri kan kaldes almennyttigt, skal hele overskuddet fra lotteriet komme en bredere kreds til gode.
Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis det sociale formål er knyttet til spil, hvilket fx vil være tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til afvikling af et efterfølgende lotteri. Se mere under spørgsmålet Kan det være et almennyttigt formål at mødes socialt til et lotteri?
Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis det sociale formål er knyttet til spil, hvilket fx vil være tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til afvikling af et efterfølgende lotteri. Det er dermed ikke hensigten, at man kan indsamle penge via lotteri til at finansiere selve afholdelsen af spillet, uanset at spillet er et socialt arrangement.
Selvom fx bingo og banko har en social værdi for mange mennesker, kan spil om gevinster ikke være et socialt, almennyttigt formål i sig selv. Hvis formålet med afholdelsen af bingo og banko alene er det sociale sammenhold, og afholdelsen ikke sker med henblik på at udlodde til et almennyttigt formål, kan der i stedet søges tilladelse til udbud af liberaliseret landbaseret bingo. I kan læse mere om liberaliseret landbaseret bingo på Spillemyndighedens hjemmeside.
Et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, kan udlodde overskuddet fra lotteriet til sig selv.
Herudover kan en udbyder af et almennyttigt lotteri udlodde overskuddet til sig selv, hvis udbyderen i sig selv har et almennyttigt formål. I alle andre tilfælde er det ikke muligt at udlodde overskuddet til sig selv.
I Danmark er der som udgangspunkt monopol på lotteri. Monopolet betyder, at det som udgangspunkt alene er Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, der må udbyde lotteri.
Almennyttigt lotteri er en undtagelse til monopolet på lotteri. I kan således holde lotteri, hvis hele overskuddet fra lotteriet gives til et almennyttigt formål, som kommer en bredere kreds til gode. Herudover kan et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, holde lotteri til fordel for sig selv.