16-06-2026
Spillemyndigheden.dk relanceres
Vi har bevaret opdelingen i “borgere/spillere” og “virksomheder/foreninger”, men det er nu blevet endnu nemmere at komme til de forskellige sider direkte fra forsiden. Indholdet er blevet forenklet og samlet, så navigationen er mere intuitiv.
Spilområderne er blevet opdelt i flere sider med mindre tekst, og lovgivning, vejledninger og blanketter findes nu i overskuelige kataloger, så man nemt kan finde det, man søger.
Ændringerne er udviklet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne, som især efterspurgte en mere overskuelig forside, færre menupunkter og en tydeligere klagevejledning.
Den nye hjemmeside indeholder også et nyt, opdateret område for statistik, hvor man nemt og overskueligt kan se statistik om det danske spilmarked.
Samtidig introduceres en ny kontaktformular og nye kategorier til nyhedsbrevet. Hvis du tidligere har været tilmeldt nyhedsbrevet, skal du derfor tilmelde dig igen, hvis du fortsat vil modtage vores nyheder på mail.
Også hjemmesiden ROFUS.nu relanceres, og har nu tre sider for at skabe en bedre brugeroplevelse.