Gå til indhold

Tilladelse

Søg en tilladelse til at holde lotteri med en årlig salgssum fra 15.000 kr. til og med 5 mio. kr.

Det er muligt at holde lotteri med en samlet årlig salgssum fra 15.000 kr. til 5 mio. kr. som forening, fond, selvejende institution eller virksomhed (dog ikke enkeltmandsvirksomhed eller personligt ejet mindre virksomhed). I skal have et cvr-nummer eller se-nummer.

For at kunne holde lotteri skal I søge om tilladelse hos Spillemyndigheden.

En tilladelse giver mulighed for at holde op til 12 lotterier i løbet af 12 måneder. Heri regnes ikke eventuelle lotterier i radio- eller tv-programmer. Skal I holde bingo eller banko, kan I på tilladelsen holde så mange lotterier i de 12 måneder, tilladelsen gælder, som I har lyst til.

I får automatisk besked fra Spillemyndigheden, når jeres tilladelse er ved at udløbe.

Det er gratis at søge om tilladelse.