Ofte stillede spørgsmål

Lotteri er et spil, hvor der betales en indsats, og hvor tilfældighed afgør, hvem der vinder en gevinst.

Nogle af de mest udbredte typer af lotteri er bingo og banko, skrabespil, lodsedler og tombola. Der findes ikke en udtømmende liste over spiltyper, der falder under kategorien lotteri.

Når der i bekendtgørelsen om almennyttige lotterier nævnes ordet "lotteri", kan det også betyde "bingo", idet lotteri er samlebetegnelsen. Når der nævnes ordet "lodder", kan det dermed også betyde "spilleplader", idet en spilleplade er at anse for et lod i det lotteri, der holdes som bingo.

Et almennyttigt lotteri er et lotteri, hvor hele overskuddet fra lotteriet gives til et almennyttigt formål. Herudover kan et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, holde lotteri til fordel for sig selv.

Det er ikke muligt at holde almennyttigt lotteri til fordel for enkeltpersoner.

Et lotteri har et almennyttigt formål, hvis overskuddet fra lotteriet går til et almennyttigt formål og dermed kommer en bredere kreds til gode. Det er derfor ikke muligt at afholde almennyttigt lotteri til fordel for enkeltpersoner.

Følgende formål er anset for at være almennyttige:

• Sygdomsbekæmpende (fx sygdomme, forskning og patientstøtte)
• Humanitært (fx handicapforeninger, hjælpearbejde nationalt og international, fx støtte til børn og unge, dyreværnsorganisationer og dyrevelfærd)
• Kulturelt (fx musik, kunst, spejdere, ringriderforeninger og religiøse forhold)
• Børn, unge og uddannelse (fx børnehaver, daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner - OBS: En hel skole eller uddannelsesinstitution vil være omfattet af dette formål. Men en enkelt skoleklasse vil ikke være omfattet)
• Ældre og seniorer (fx plejehjem og seniorforeninger - OBS: Afholdelse af lotteri, herunder bingo/banko, anses ikke for at være et almennyttigt formål. Se mere under spørgsmålet Kan det være et almennyttigt formål at mødes socialt til et lotteri?
• Fritid og idræt (fx idrætsforeninger, blomster-/havefællesskaber, håndarbejde, jagt og fiskeri)
• Miljø (fx miljøbeskyttelsesorganisationer)

For at et lotteri kan kaldes almennyttigt, skal hele overskuddet fra lotteriet komme en bredere kreds til gode.

Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis det sociale formål er knyttet til spil, hvilket fx vil være tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til afvikling af et efterfølgende lotteri. Se mere under spørgsmålet Kan det være et almennyttigt formål at mødes socialt til et lotteri?

Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis det sociale formål er knyttet til spil, hvilket fx vil være tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til afvikling af et efterfølgende lotteri. Det er dermed ikke hensigten, at man kan indsamle penge via lotteri til at finansiere selve afholdelsen af spillet, uanset at spillet er et socialt arrangement.

Selvom fx bingo og banko har en social værdi for mange mennesker, kan spil om gevinster ikke være et socialt, almennyttigt formål i sig selv. Hvis formålet med afholdelsen af bingo og banko alene er det sociale sammenhold, og afholdelsen ikke sker med henblik på at udlodde til et almennyttigt formål, kan der i stedet søges tilladelse til udbud af liberaliseret landbaseret bingo. I kan læse mere om liberaliseret landbaseret bingo på Spillemyndighedens hjemmeside.

Et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, kan udlodde overskuddet fra lotteriet til sig selv.

Herudover kan en udbyder af et almennyttigt lotteri udlodde overskuddet til sig selv, hvis udbyderen i sig selv har et almennyttigt formål. I alle andre tilfælde er det ikke muligt at udlodde overskuddet til sig selv.

I Danmark er der som udgangspunkt monopol på lotteri. Monopolet betyder, at det som udgangspunkt alene er Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, der må udbyde lotteri.

Almennyttigt lotteri er en undtagelse til monopolet på lotteri. I kan således holde lotteri, hvis hele overskuddet fra lotteriet gives til et almennyttigt formål, som kommer en bredere kreds til gode. Herudover kan et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, holde lotteri til fordel for sig selv.

Foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder med cvr- eller SE-nummer kan få tilladelse til at holde almennyttigt lotteri. Politiske partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, kan holde lotteri til fordel for sig selv.

Det er også muligt i Tilladelseskategori 1 (samlet årlig salgssum fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr.) at holde almennyttigt lotteri, hvis I er en offentligt støttet enhed.

Det er ikke muligt at få tilladelse til at holde almennyttigt lotteri, hvis man er en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed.

Ja, hvis I har en samlet årlig salgssum for lotteri på 15.000 kr. eller derover, skal I ansøge om tilladelse.

Hvis jeres samlede årlige salgssum er under 15.000 kr., skal I ikke søge om tilladelse. I kan dermed holde alle de lotterier, I har lyst til i løbet af en 12 måneders periode, så længe den samlede årlige salgssum ikke overstiger 15.000 kr. Den 12 måneders periode løber fra det første lotteri, I holder. Se mere under Bagatelgrænse.

En ansøger, som ikke er etableret eller har bopæl i Danmark, kan ansøge med SE-nummer. I så fald skal pdf-ansøgningsblanketten for den pågældende tilladelseskategori anvendes. Pdf-ansøgningsblanketterne kan findes på siderne for hver tilladelseskategori.

Hvis I som ansøger, der er etableret eller har bopæl i Danmark, også har et SE-nummer, skal dette ikke anvendes til ansøgningen. I stedet skal I anvende jeres cvr-nummer. Ansøgning med SE-nummer er således alene for ansøgere, som ikke er etableret eller har bopæl i Danmark.

Ved ansøgning om tilladelse til at afholde almennyttigt lotteri er der mulighed for, at ansøger kan lade sig repræsentere af andre. Dette indebærer, at partsrepræsentanten træder i ansøgerens sted og som udgangspunkt overtager ansøgerens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med Spillemyndighedens behandling af ansøgningen. Det betyder i praksis blandt andet, at henvendelser fra Spillemyndigheden om sagens behandling, herunder afgørelsen i sagen, kun sendes til partsrepræsentanten.

En partsrepræsentant kan fx være en advokat eller revisor, der ansøger på vegne af fx en forening. En kontaktperson er ikke at betragte som en partsrepræsentant. Kontaktpersonen kan derfor ansøge på foreningens vegne uden at skulle tilkendegive at være partsrepræsentant.
En ansøger kan på et hvilket som helst tidspunkt under hele sagens behandling lade sig repræsentere af andre. Hvis man som ansøger gerne vil benytte muligheden for at lade sig repræsentere, bærer man selv omkostningerne til sin repræsentant. Det er altså ikke noget, Spillemyndigheden stiller til rådighed eller dækker udgifterne til.

Det er ikke muligt at benytte den digitale ansøgningsblanket til at søge om tilladelse til at afholde almennyttigt lotteri, hvis man ønsker at benytte sig af en partsrepræsentant. I stedet skal ansøgningen ske via den PDF-blanket, som passer til den tilladelseskategori, der søges om tilladelse i. Pdf-blanketterne findes på tilladelseskategoriernes undersider her på Lotteriregler.dk.

Ved offentligt støttet enhed forstås en juridisk enhed, der modtager offentlig (økonomisk) støtte fra en kommune, region eller staten. En offentligt støttet enhed kan også være en del af en kommune, såsom daginstitutioner, plejehjem, folkeskoler og aktivitetscentre. Desuden kan frie grundskoler, som får økonomisk støtte fra staten, også være en offentligt støttet enhed.

Der er mange foreninger eller virksomheder, som modtager økonomisk støtte fra det offentlige i den ene eller anden afskygning. Men for at kunne kategoriseres som offentligt støttet enhed ifølge gældende bekendtgørelse om almennyttige lotterier, skal midlerne fra den offentlige støtte være et bærende element for foreningens/virksomhedens drift.

Ja, hvis I får økonomisk støtte fra staten, vil I kunne søge om en kategori 1-tilladelse som offentligt støttet enhed.

Tilladelseskategori 1 og tilladelseskategori 2 adskiller sig fra hinanden først og fremmest i forhold til den samlede årlige salgssum. I tilladelseskategori 1 må den samlede årlige salgssum ikke overstige 200.000 kr. Desuden må der alene anvendes frivillig ulønnet arbejdskraft til afvikling af lotteri. Hele overskuddet skal udloddes i tilladelseskategori 1, men der er ikke krav til overskuddets størrelse, der skal blot være et overskud. I tilladelseskategori 2 må den samlede årlige salgssum ikke overstige 5 mio. kr. Hele overskuddet skal udloddes i tilladelseskategori 2, og overskuddet skal for øvrige som minimum udgøre 35 procent af salgssummen.

Politiske partier, der er opstillingsberettigede til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, må holde lotteri til fordel for sig selv.

Selvom I som opstillingsberettiget politisk parti ikke er at anse som et almennyttigt formål, kan I altså holde lotteri til fordel for jer selv efter reglerne for almennyttigt lotteri.

Som politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU/EØS-land, kan I holde lotteri i alle tre tilladelseskategorier til fordel for jer selv. Det er derfor den forventede samlede årlige salgssum, der afgør, om I skal ansøge om en kategori 1-, 2- eller 3-tilladelse.

Er I i tvivl om, hvilken tilladelse I skal have, er I altid velkomne til at kontakte os.

Hvis I ikke ønsker at udlodde til jer selv, skal I ansøge om en tilladelse i kategori 1, 2 eller 3 på samme måde som alle øvrige ansøgere.

Hele overskuddet fra lotteri afholdt på tilladelsen skal gå til et almennyttigt formål, hvis I som opstillingsberettiget politisk parti holder almennyttigt lotteri, som ikke er til fordel for jer selv.

Den samlede årlige salgssum er det beløb, I maksimalt forventer at sælge bingoplader, lodder mv. ? for i løbet af de 12 måneder, jeres tilladelse gælder.

Salgssummen dækker kun over salg, der er direkte forbundet med lotteri. Salg af blandt andet kaffe, kage og tilbehør, fx dubber til spilleplader, kan ikke medregnes som indtægter under salgssummen i forbindelse med afholdelse af lotteri.
Når I planlægger afvikling af lotteri, er det vigtigt, at I foretager et realistisk skøn over det forventede salg af lodder mv. i løbet af 12 måneder, da I skal bruge disse oplysninger, når I søger jeres tilladelse. Salgssummen har nemlig betydning for, hvilken tilladelseskategori I skal søge.

Nej, lotteriernes samlede årlige salgssum må ikke overstige det beløb, der er givet tilladelse til.
Når I planlægger afviklingen af lotterierne, er det derfor vigtigt, at I laver et realistisk skøn over jeres forventede salg af lodsedler, spilleplader mv. i løbet af 12 måneder.
Hvis jeres forventede samlede salgssum over 12 måneder ligger på grænsen mellem to forskellige tilladelseskategorier, anbefales det at vælge den tilladelseskategori med den højeste samlede årlige salgssum.
Kontakt Spillemyndigheden, hvis der er udsigt til, at jeres årlige salgssum fra lotterierne forventes at overstige beløbsgrænsen for jeres tilladelse.

Ja, det er der.

Fra 1. januar 2025 er det muligt for alle at holde landbaseret (fysisk) lotteri uden tilladelse, så længe den samlede årlige salgssum for lotteri er under 15.000 kr.

I kan dermed holde alle de lotterier, I har lyst til i løbet af en 12 måneders periode, så længe den samlede årlige salgssum ikke overstiger 15.000 kr. Den 12 måneders periode løber fra det første lotteri, I holder.
Det betyder, at fx skoleklasser, plejehjem og personaleforeninger kan holde lotterier, som kan være med til at finansiere fx lejrture og andre aktiviteter, eller som alene har et socialt formål. Der er dermed ingen krav til, hvad et eventuelt overskud skal gå til, hvis I holder jeres samlede årlige salgssum under bagatelgrænsen.

Det er et krav, at salget af lodder mv. ? skal være under 15.000 kr. i løbet af en 12 måneders periode.

Salgssummen dækker udelukkende over salg, der er direkte forbundet med lotterierne. Salg af blandt andet kaffe, kage og tilbehør, fx dubber til spilleplader, skal ikke medregnes som indtægter under salgssummen i forbindelse med afholdelse af lotteri.

Hvis I har en samlet årlig salgssum under 15.000 kr., men alligevel ønsker en tilladelse fra Spillemyndigheden, kan I ansøge om dette. I så fald vil I skulle udfylde ansøgningsblanketten med de påkrævede oplysninger. Hvis I opfylder betingelserne for at modtage en tilladelse, vil I herefter modtage en tilladelse til enten tilladelseskategori 1, tilladelseskategori 2 eller tilladelseskategori 3. Kravene til kategori 1, 2 eller 3 skal opfyldes af jer i hele tilladelsens gyldighedsperiode.

Det kan fx være, at jeres samlede årlige salgssum er under 15.000 kr., hvorfor I efter reglerne kan holde lotteri under bagatelgrænsen, men I ønsker ønsker at anvende fx en MobilePay-Box til indtægter og udgifter i forbindelse med jeres lotteri. Her vil MobilePay eller jeres bank kunne finde på at bede om dokumentation for jeres lotterirelaterede posteringer, hvilket I kunne give i form af en tilladelse fra Spillemyndigheden.

Det kan fx også være, at jeres samlede årlige salgssum er under 15.000 kr., hvorfor I efter reglerne kan holde lotteri under bagatelgrænsen, men I ønsker at anvende Spillemyndighedens tilladelsesmærke for at vise jeres spillere, at I er en del af et fair og reguleret spilmarked. For at anvende tilladelsesmærket skal I have en tilladelse.

For at kunne falde under reglerne om spil under bagatelgrænsen, skal der være tale om udbud af landbaseret (fysisk) lotteri.

For at et lotteri falder under reglerne i spilleloven, skal:

• Deltagerne betale for at være med.
• Det er tilfældigt om man vinder eller ej.
• Deltagerne har mulighed for at vinde en gevinst.

I får en automatisk afgørelse med en tilladelse, hvis I har søgt i tilladelseskategori 1 med en samlet årlig salgssum fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr., hvor I skal udlodde hele overskuddet. Dette naturligvis forudsat, at I opfylder betingelserne for at holde lotteri i denne kategori.

I alle andre tilfælde er vores sagsbehandlingstid fire uger fra det tidspunkt, hvor Spillemyndigheden har modtaget alle relevante oplysninger til brug for ansøgningen.

Spillemyndigheden kan ikke garantere, at I kan få udstedt en tilladelse, når I ikke har indsendt jeres ansøgning minimum fire uger før ønsket startdato for tilladelsen, da Spillemyndigheden har fire ugers sagsbehandlingstid.

Hvis jeres ansøgning vedrører en tilladelse til tilladelseskategori 1, vil I dog automatisk modtage en afgørelse, når ansøgningen er indsendt via den digitale ansøgningsblanket. Dette naturligvis forudsat, at I opfylder betingelserne for at opnå en tilladelse i denne tilladelseskategori.

For alle tilladelseskategorier gælder det, at den samlede årlige salgssum for alle afholdte lotterier ikke må overstige det, der er givet tilladelse til.

For tilladelseskategori 1 er det alene den samlede årlige salgssum, der udgør grænsen for, hvor mange lotterier I kan holde.

For tilladelseskategori 2 og 3 er der ud over den samlede årlige salgssum en grænse på afholdelse af 12 lotterier. Ud over de 12 lotterier må der afholdes alt det bingo og banko, I har lyst til. Bingo og banko tæller altså ikke med i de 12 lotterier.

Hvis en lokalforening under en hovedorganisation ikke har sit eget cvr-nummer, kan lokalforeningen holde almennyttigt lotteri på hovedorganisationens tilladelse. Dette også selvom lokalforeningen måtte have sit eget p-nummer under hovedorganisationen. Det er nemlig kun offentligt støttede enheder, der kan få tilladelse med p-nummer uden eget cvr-nummer.

Dermed skal hovedorganisationen have en tilladelse til at holde almennyttigt lotteri, hvor lokalforeningerne så kan udbyde fx bingo og banko.

Det er hovedorganisationen, der skal sørge for, at reglerne for tilladelsen overholdes for alle de lokalforeninger, der holder almennyttigt lotteri på hovedorganisationens tilladelse. Herunder, at den samlede årlige salgssum overholdes samlet set for hovedorganisationen plus lokalforeninger, samt at krav til overskudsprocenten ligeledes overholdes.

Nej, I kan ikke have to tilladelser på samme tid, heller ikke selvom den ene er udstedt efter de gamle regler, og den anden efter de nye. Det er heller ikke muligt at have tilladelse i to tilladelseskategorier efter de nye regler på samme tid.

Der er tre tilladelseskategorier. I kan bruge guiden på forsiden af Lotteriregler.dk. Her vil en række spørgsmål guide jer til den rigtige kategori for jer. På forsiden kan I også finde et link til den digitale ansøgningsblanket. Hvilken tilladelseskategori I hører til, afhænger af jeres samlede årlige salgssum, så det er derfor nødvendigt, at I foretager et realistisk skøn over dette, inden I går i gang.

Når I får en tilladelse, er denne gældende i 12 måneder fra jeres ønskede startdato. Hvis I undervejs i tilladelsesperioden har behov for at ændre jeres tilladelseskategori, skal I kontakte Spillemyndigheden for at få vejledning omkring dette. 

Spillemyndigheden sender jeres tilladelse til foreningens/virksomhedens digitale postkasse. Tilladelsen sendes altså ikke til kontaktpersonens personlige digitale postkasse eller mailadresse. Foreninger og virksomheder finder deres digitale postkasse ved at logge ind på virk.dk. Hvis I ikke ved, hvordan I får adgang til foreningens/virksomhedens digitale postkasse, skal I kontakte Erhvervsstyrelsen.

Som tilladelsesindehaver i tilladelseskategori 2 og 3 skal I ved afholdelse og markedsføring af lotteri anvende Spillemyndighedens mærkningsordning. Tilladelsesindehavere i tilladelseskategori 1 må også gerne anvende mærkningsordningen, men det er ikke et krav.

Mærkningsordningen finder I på Spillemyndighedens hjemmeside, hvor I også finder de gældende retningslinjer for brugen af mærket.

Spiludbydere uden tilladelse, som gør brug af mærket kan eventuelt ifalde ansvar efter markedsføringslovens § 3 om vildledning, som Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med. I skal derfor være opmærksomme på, ikke at benytte mærket før, I har modtaget jeres tilladelse.

I bekendtgørelsens § 10, stk. 2, står der, at tilladelsesindehaver modtager en digital notifikation om udløb af igangværende tilladelse.

Som tilladelsesindehaver vil I få besked i jeres digitale postkasse, ca. 10 uger før jeres tilladelse til at holde almennyttigt lotteri udløber. 

I notifikationen vil der stå udløbsdatoen for jeres tilladelse, som ligeledes fremgår af selve jeres tilladelse. Og så vil der blandt andet stå, at hvis I fortsat ønsker at holde almennyttigt lotteri efter udløbsdatoen, skal I søge en ny tilladelse.

Hvis I ønsker, at jeres nye tilladelsesperiode skal starte før tid, er dette muligt ved at lade jeres gældende tilladelse bortfalde. I bedes kontakte Spillemyndigheden for mere information herom.

Når tilladelsen er bortfaldet, kan I søge om at få en ny tilladelse.

I vil skulle lave en opgørelse over jeres indtægter og udgifter eller et regnskab for de lotterier, I har nået at holde på den første tilladelse, inden den bortfaldt.

Jeres nye tilladelse vil gælde i 12 måneder fra den ønskede startdato. I skal i den forbindelse være opmærksomme på, at I højest må holde 12 lotterier, med undtagelse af bingo og banko, i løbet af jeres 12 måneders tilladelsesperiode, hvis I har en kategori 2- eller 3-tilladelse.

Eksempel:
I har en tilladelse med gyldighed i perioden fra 1. april 2025 til og med 31. marts 2026. I lader jeres tilladelse bortfalde per 31. december 2025, så jeres nye tilladelse kommer til at gælde fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2026, hvormed den følger jeres regnskabsår.

Hvis I har haft tilladelse i tilladelseskategori 2 eller 3, skal I her være opmærksomme på, at I i perioden fra 1. januar 2026 til og med 31. marts 2026 alene må holde det antal lotterier op til 12, som I ikke allerede har holdt på jeres tidligere gældende tilladelse. I skal ligeledes være opmærksomme på jeres samlede årlige salgssum for begge tilladelsesperioder.

Lotteri skal bero udelukkende på tilfældighed og afvikles betryggende.
Ved betryggende afvikling forstås overordnet, at der ikke må være tvivl om resultatets udfald.

Som eksempler herpå må deltagerne i et lotteri ikke selv have medbragt eller sammensat deres lodder, hvilket også er et krav for bingo- og bankoplader. I kan læse mere om plader på siden for Lodder og spilleplader.

I skal som tilladelsesindehaver sikre, at det samme lod eller plade ikke udsendes eller udleveres til flere deltagere i lotteriet, hvis der ikke kan være flere gevinster tilknyttet samme lod. Hvis I udbyder lotteri med forhåndstrækning, må I ikke kende vindernumrene, før salgsperiodens udløb.

Dette er alene eksempler på forhold, der kan være med til at sikre overholdelse af kravet om betryggende afvikling. Listen er ikke udtømmende, og overholdelse af kravet vil afhænge af afviklingen af det enkelte lotterikoncept.

For mange lotterikoncepter vil det gælde, at håndteringen af lodder, vinderlister og udlevering af gevinster kræver en gennemgang af processen for, at lotteriet kan blive afviklet på betryggende vis, dels for jer som arrangører, så der ikke kan sås tvivl om resultatet, og dels for deltagerne.

Spillemyndigheden kan, hvor det vurderes relevant, anmode jer om at beskrive, hvordan afviklingen sker tilfældigt og betryggende.

Nej. I vil modtage en tilladelse, der er gyldig i 12 måneder. I beslutter selv, hvornår i denne 12 måneders periode, I vil holde lotteri. Det bemærkes dog, at afviklingsperioden skal være afsluttet senest den dag, hvor tilladelsen udløber.

For tilladelseskategori 2 og 3 må der holdes 12 lotterier i løbet af tilladelsesperioden. Ud over de 12 lotterier må der holdes alt det bingo og banko, I har lyst til. Bingo og banko tæller altså ikke med i de 12 lotterier.

Det er muligt at sælge lodder både fysisk og digitalt. Sælger I digitalt, kan det fx ske via jeres hjemmeside. Det er dog et krav, at I har lavet lodderne på forhånd, så de ikke genereres af betalingstjenesten i forbindelse med salget.

Lodder kan fx være: lodsedler, spilleplader, bingo- og bankoplader, lågespil, skrabespil (herunder også julekalender og til/fra-skrab), lågekalender eller tombolalodder.

For alle tilladelseskategorier gælder, at tilladelsesindehaver skal sikre, at vindertrækningen sker tilfældigt og på betryggende vis.

Hertil gælder det særligt i tilladelseskategori 2 og 3, at hvis lotteriet afholdes som lotteri uden forhåndstrækning, skal trækningen ske ved brug af enten:

1. notar,
2. mulig deltageroverværelse af trækningen, eller
3. en certificeret tilfældighedsgenerator.

Spillemyndigheden kan i særlige tilfælde pålægge tilladelsesindehaver, at trækningen skal ske ved brug af en certificeret tilfældighedsgenerator.

Lotteri med forhåndstrækning
Selve udleveringen af lodder skal ske fysisk for de lotterier, hvor deltagerne straks efter at have købt et lod kan se, om det giver gevinst. Det gælder fx for mange typer af skrabelodder. Udlevering af lodder skal ligeledes ske tilfældigt, så lodder med gevinster ikke først sælges, efter alle lodder med nitter er solgt.

Lotteri uden forhåndstrækning
Udlevering af lodder til et lotteri, hvor deltageren ikke straks efter, at købet er foretaget, kan se, om der er en gevinst, og hvor vindertrækningen sker efter salgsperiodens afslutning, kan ske både fysisk og digitalt.

Det er dog ikke tilladt at holde selve lotteriet online. Det skal ske fysisk, også kaldet landbaseret.

Nej, det er ikke tilladt at holde almennyttigt lotteri online eller som SMS-lotteri. Afviklingen af et lotteri skal ske fysisk, også kaldet landbaseret.

For lotteri uden forhåndstrækning er det dog muligt, at udleveringen af lodder kan ske digitalt. I alle tilfælde kan I sælge lodder både fysisk og digitalt.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for almennyttigt lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program, se mere herom nedenfor eller kontakt Spillemyndigheden for mere information.

Ved salgsperiode forstås perioden fra lotteriets første salgsdag, herunder periode med eventuelt forsalg, til og med sidste salgsdag. Med andre ord perioden, fra hvor det er muligt som deltager at købe lodder til lotteriet.

Et forsalg er dermed også en del af salgsperioden. Hvis man i forsalg kan købe en entrébillet til et arrangement, og denne på arrangementsdagen kan omveksles direkte til en eller flere lodder, vil salg af entrébilletter også anses som en del af salgsperioden.

Ved afvikling af lotteri, der holdes som bingo inden for alle tre tilladelseskategorier, må lotteriafviklingen finde sted mellem kl. 07:00 og 24:00, med undtagelse af salgsperioden. Det betyder altså, at I gerne må fortsætte forsalget af lodder/spilleplader om natten, hvis I fx sælger disse via en hjemmeside eller lignende.

For et lotteri uden forhåndstrækning er det perioden fra lotteriets første salgsdag til og med offentliggørelse af trækningen.

For et lotteri med forhåndstrækning er det perioden fra lotteriets første salgsdag til og med lotteriets sidste salgsdag.

Afviklingsperioden for det enkelte lotteri må ikke overstige seks måneder.
Afviklingsperioden skal være afsluttet senest den dag, hvor tilladelsen udløber.

Ved et lotteriarrangement forstås et arrangement afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program. Arrangementet kan bestå af flere lotterier, som dog alle skal have en tilknytning til det enkelte arrangement.

Der kan afholdes to lotteriarrangementer årligt, når hvert lotteriarrangement er af højst syv dages varighed, når hvert lotteriarrangement afholdes i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, og når salg kun sker i samme periode som det pågældende lotteriarrangement.

De to lotteriarrangementer årligt vil ikke tælle med i kravet om, at der i tilladelseskategori 2 og 3 maksimalt må afvikles 12 lotterier per tilladelse. Ligeledes vil salgssummen fra lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program ikke skulle medregnes i den samlede årlige salgssum for lotteri afholdt i tilladelsesperioden.

For tilladelseskategori 2 og 3 kan der, ud over de 12 lotterier per tilladelsesperiode (12 måneder), afvikles to lotteriarrangementet i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program. Hertil er kravene, at:

• Lotterierne er tilknyttet ét arrangement af højst 7 dages varighed,
• lotterierne afholdes i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, og
• salg kun sker i samme periode som arrangementet.

Lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program er undtaget fra reglerne om landbaseret afvikling, da disse må holdes som sms-lotterier.

Disse særlige lotterityper kan afvikles uden en øvre grænse for salgssummen, og uden at salgssummen medregnes i salgssummen for tilladelsen. Det betyder, at salgssummen fra lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program ikke skal medregnes, når I ud fra samlet årlig salgssum vælger, hvilken tilladelseskategori I ønsker at søge. Vær dog opmærksom på, at det kun er i tilladelseskategori 2 og 3, at der kan holdes lotteri i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program.

Der skal dog stadig aflægges regnskab for disse lotterier, hvorved lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program bør indgå i lotteriregnskabet som en særskilt post. Det skal være adskilt, så salgssummen fra lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program ikke blandes sammen med salgssummen fra øvrige lotterier afholdt på tilladelsen. Hvis tilladelsesindehaver selv foretrækker at indsende et særskilt regnskab for lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program, kan Spillemyndigheden godt håndtere dette.

Fællesspil på forskellige lokationer kan som udgangspunkt ikke rummes i reglerne, fordi almennyttigt lotteri som altovervejende hovedregel skal holdes som landbaseret spil med fysisk tilstedeværelse.

Eksempel:
Tilladelsesindehaver udbyder bingo på to forskellige lokationer, men betragter det som ét hovedlotteri, da der kun er en opråber til stede på den ene lokation. Opråberen live-streames fra denne lokation til den anden lokation, hvor der også udbydes bingo, og hvor man som deltager altså deltager i det samme hovedlotteri. Denne situation vil ikke kunne rummes i reglerne.

Det er ikke hensigten med definitionen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, om "numre eller symboler" at begrænse eksisterende måder at afholde bingo på. Det er derfor ikke en forudsætning, at der trækkes fysiske tal eller symboler. Musiknumre, spørgsmål eller lignende kan derfor falde ind under definitionen "numre og symboler", forudsat at der er tale om et lotterispil og ikke et færdighedsspil.

I kan læse mere om lodder og spilleplader på siden herom.

Skal oplyses
Tilladelsesindehaver skal på dansk oplyse om følgende til deltageren, inden en indsats i et lotteri foretages:

1. hvem der afholder lotteriet (altså oplysninger om tilladelsesindehaver), og
2. lotteriets formål (altså det almennyttige hovedformål og eventuelle oplysninger om den almennyttige modtager).

Oplyses på forespørgsel
På deltagerens forespørgsel skal der derudover på dansk kunne oplyses om:

1. gevinsterne (altså art, antal og deres værdi, herunder en beskrivelse af gevinsttyperne, men ikke nødvendigvis de eksakte gevinster),
2. hvordan man kan vinde,
3. hvornår og hvordan trækningen foretages,
4. relevante retningslinjer gældende for lotteriet,
5. hvor og hvornår offentliggørelse af trækningens resultat finder sted,
6. afviklingsperiode for lotteriet (som hovedregel maksimalt seks måneder),
7. sted og seneste frist for gevinstudlevering,
8. hvor og hvornår opgørelsen over indtægter og udgifter for tilladelsen er offentlig tilgængelig (senest tre måneder efter tilladelsens udløb), og
9. hvornår udlodningen foretages (senest ved regnskabsaflæggelsen).

Tilladelsesindehaver skal skriftligt og på dansk oplyse om følgende til deltageren, inden køb af lotteri foretages:

1. gevinsternes art, antal og deres værdi, evt. fordelt i puljer afhængig af antal deltagere, 
2. tilladelsesindehavers navn og cvr-nummer eller SE-nummer,
3. lotteriets formål,
4. prisen for deltagelse,
5. relevante retningslinjer for lotteriet,
6. afviklingsperiode for lotteriet (som hovedregel maksimalt seks måneder),
7. sted og seneste frist for gevinstudlevering,
8. hvor og hvornår regnskab er offentligt tilgængeligt (senest seks måneder efter tilladelsens udløb), og
9. hvor og hvornår udlodningen offentliggøres (senest ved regnskabsaflæggelsen).

Informationerne skal være let tilgængelige for deltageren i forbindelse med købet til og med seneste frist for gevinstudlevering.

Ved onlinesalg kan oplysningerne fx præsenteres på tilladelsesindehavers hjemmeside, men hvis der er et fysisk salgssted, skal oplysningerne være tilgængelige her. Det kan fx være på en plakat eller på selve lodsedlen.

Ved hovedlotteri forstås hvert enkelt hovedlotteri, der holdes på tilladelsen. Det er det lotteri, hvor hovedparten af gevinsterne kan vindes, og hvor salgssummen hovedsageligt stammer fra. Der skal fra hovedlotteri til hovedlotteri være forskel i fx gevinstgrupper, deltagerkreds, tidsperioder mv.

At "vippe pladen" i forbindelsen med et bingo- eller bankoarrangement vil ikke være at anse som at afslutte et hovedlotteri og starte et nyt. Der vil således kunne "vippes plade" flere gange i løbet af ét hovedlotteri. Denne formulering om at "vippe pladen" tjener alene som eksempel, og Spillemyndigheden er opmærksom på, at der ikke ved alle måder at afvikle bingo eller banko fysisk kan vippes brikker af en spilleplade.

Reglerne nævner flere gange ordet bingoarrangement. Spillemyndigheden fortolker ordet bingoarrangement som et hovedlotteri.

Til et bingoarrangement vil der dermed kunne holdes flere bingospil, da det at "vippe pladen" ikke vil være at anse som at afslutte et bingoarrangement (hovedlotteri) og starte et nyt. Se ovenfor vedrørende det at "vippe plade".

Sidelotteri og ekstratrækning, som holdes i forbindelse med et hovedlotteri, er omfattet af den tilladelse, Spillemyndigheden har udstedt.

Der gælder særlige krav til sidelotteri og ekstratrækning afholdt på tilladelsen. Læs mere om disse i de næste spørgsmål.

I forbindelse med et hovedlotteri, der holdes som bingo eller banko, kan der holdes sidelotteri.

Et sidelotteri er det, der i daglig tale kaldes sidespil, pausespil, eller lignende. Det kan fx være et hurtigt afkrydsningsspil bingo, lynlodder, kinesisk lotteri og ringlotteri. Listen er ikke udtømmende.

Deltagelse i sidelotteri er betinget af samtidig deltagelse i hovedlotteriet, altså bingo- eller bankospillet. Der kan dog betales en særskilt indsats for deltagelse i sidelotteri.

Som tilladelsesindehaver skal I være opmærksomme på, at jeres spil hovedsageligt skal udgøres af hovedlotteriet og ikke af sidelotteriet. Det vil altså sige, at hovedparten af jeres salgssum skal stamme fra hovedlotteriet, og salgssummen fra sidelotteriet må ikke overstige salgssummen fra hovedlotteriet.

Nej, sidelotteri tæller ikke med i kravet om, at der i tilladelseskategori 2 og 3 maksimalt må afvikles 12 lotterier per tilladelse. Sidelotteri vil dog være omfattet af de samme krav til spilafviklingen, som gælder for den tilladelseskategori, hovedlotteriet, der afvikles som bingo eller banko, holdes på. Derfor er der fx krav om gevinsternes maksimale værdi. Se mere herom under gevinster.

Vær i øvrigt opmærksomme på, at hvis salgssummen fra jeres sidelotteri overstiger salgssummen fra jeres hovedlotteri afholdt som bingo eller banko den pågældende dag, vil sidelotteriet i stedet udgøre et selvstændigt hovedlotteri som ét af de 12 lotterier, der ikke afholdes som bingo, der må afvikles per tilladelse.

I forbindelse med et hovedlotteri, der ikke afvikles som bingo eller banko, kan der holdes en ekstratrækning.

En ekstratrækning er nært forbundet til hovedlotteriet, og den skal tilbydes alle deltagere i hovedlotteriet, uden at deltagerne skal betale en ekstra indsats. Alle deltagere skal deltage på lige vilkår i ekstratrækningen.

Gevinstsummen fra en ekstratrækning må kun udgøre en ubetydelig og accessorisk del af den samlede gevinstsum fra det enkelte hovedlotteri, der ikke udbydes som bingo.

Der må maksimalt holdes én ekstratrækning per hovedlotteri.

Ved vurderingen af, hvor høj værdigen af en ekstratrækning må være, skal værdien sammenholdes med værdien af de samlede gevinster i det hovedlotteri, ekstratrækningen er tilknyttet. På den måde sikres, at gevinstsummen fra en ekstratrækning er ubetydelig og accessorisk i forhold til gevinstsummen fra det hovedlotteri, som ekstratrækningen er tilknyttet.

Ja, det er der. I kan læse mere om kravene her.

Tilladelseskategori 1:

• Der må ikke være kontantgevinster.
• Der må være gavekort på maksimalt 200 kr. per gevinst og varegevinster på maksimalt 750 kr. per gevinst. Gavekort forstås som en valgfri vare/ydelse i den butik eller på det sted, hvor gavekortet gælder til. Varegevinst forstås som en fysisk vare eller en voucher til en specifik vare/ydelse.
• Gavekort og varegevinster må ikke kunne omveksles til kontanter.

Tilladelseskategori 2 og tilladelseskategori 3:

• Ved afholdelse af bingo eller banko må hver enkelt kontaktgevinst maksimalt have en værdi af 5.000 kr.
• Ved afholdelse af bingo eller banko er der ingen begrænsninger i forhold til gevinsternes størrelse, når gevinsten er gavekort og varegevinster. De må dog ikke kunne omveksles til kontanter.
• Ved sidelotteri i forbindelse med bingo eller banko må hver enkelt gevinst maksimalt have en værdi af 5.000 kr. uanset gevinsttype.
• For øvrige lotterier end bingo og banko er der ingen begrænsninger i forhold til gevinsternes størrelse.

Reglen om gevinstafgift for almennyttigt lotteri er ophævet per 1. januar 2025.

Hvis I har fået en tilladelse med startdato 1. januar 2025, skal I derfor ikke betale gevinstafgift.

Hvis I har fået en tilladelse, hvor I ifølge tilladelsen kan begynde at holde lotteri før den 1. januar 2025, men hvor tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, skal I ikke betale afgift for gevinster, hvor gevinstudbetalingen sker den 1. januar 2025 eller senere.

Det relevante tidspunkt er, hvornår gevinstudbetalingen sker. Hvis I præmiesøgte i 2024, men gevinstudbetalingen først sker i 2025, skal der derfor ikke betales gevinstafgift. Hvis gevinstudbetalingen skete i 2024, skal der betales gevinstafgift.

Det er op til den enkelte forening/spiludbyder, hvorvidt foreningen/spiludbyderen vil kræve medlemskab for at deltage i foreningens/spiludbyderens lotteri, og der er således i reglerne ikke krav om, at almennyttigt lotteri skal være offentligt tilgængeligt.

Det er altså tilladt at afholde lotteri kun for medlemmer, hvis dette ønskes, ligesom det er tilladt at holde lotteri for alle. I må herunder gerne have en højere pris for et lotteri for ikke-medlemmer end for medlemmer.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvem der deltager i lotterierne, da opgørelsen/regnskabet skal kunne offentliggøres for deltagerne i lotteriet.

Ja, alle med en samlet årlig salgssum fra 15.000 kr. skal have en tilladelse til at holde lotteri.

Med de nye regler for almennyttigt lotteri er det ikke længere muligt at holde lotteri uden tilladelse, selvom lotteriet holdes i såkaldte lukkede foreninger for foreningens medlemmer. Dermed kræver det en tilladelse fra Spillemyndigheden, uanset om en forening vælger at holde offentligt lotteri eller lotteri kun for foreningens medlemmer.

Som tilladelsesindehaver i tilladelseskategori 1 er I undtaget fra kravet om brug af Spillemyndighedens mærkningsordning i forbindelse med afholdelse og markedsføring af lotteri.

Hvis I alligevel vælger at anvende Spillemyndighedens mærkningsordning, skal anvendelsen ske i overensstemmelse med kravene for anvendelse for tilladelsesindehavere i tilladelseskategori 2 og 3.

Ja, i tilladelseskategori 2 og 3 skal I ved markedsføring på en klar og tydelig måde oplyse om:

• Jeres navn samt regler og vilkår for eventuelle rabatter, ekstratrækninger eller andre salgsfremmende foranstaltninger.
• I skal også ved afholdelse af lotteri og markedsføring af lotteri anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.
• Mærket skal være let synligt for deltageren.
• I skal til enhver tid benytte jer af den senest offentliggjorte version af mærket, der er udarbejdet af Spillemyndigheden.
• Mærket må ikke anvendes på en måde, der giver indtryk af, at Spillemyndigheden er medarrangør eller sponsor.
• Mærket må ikke benyttes af tilladelsesindehavers samarbejdspartnere eller andre parter, der ikke har en tilladelse fra Spillemyndigheden.
• Det følger af Spillemyndighedens retningslinjer for brug af mærkningsordningen, at mærket altid skal anvendes i farver. Mærket må således ikke anvendes i sort/hvid/gråtoneskala, selvom dette eventuelt måtte være billigere for tilladelsesindehaver ved brug i tryksager.

Tilladelsesindehavere i tilladelseskategori 2 og 3 skal således ved markedsføring af rabatter, ekstratrækninger eller andre salgsfremmende foranstaltninger oplyse om regler og vilkår knyttet hertil på en klar og tydelig måde. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regler og vilkår skal fremgå i forbindelse med markedsføringen. Det er derfor udgangspunktet, at regler og vilkår skal oplyses sammen med tilbuddet, og derfor er det som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, hvis tilladelsesindehaver henviser til en hjemmeside.

Læs mere om mærkningsordningen på Spillemyndighedens hjemmeside.

I skal udlodde hele overskuddet fra lotteriafviklingen. Og I skal sørge for, at lotteriafviklingen genererer et overskud. Det er altså ikke tilladt at holde almennyttigt lotteri, der ikke giver overskud.

I tilladelseskategori 1 stilles der ikke krav til overskuddets størrelse.

I tilladelseskategori 2 skal overskuddet som minimum udgøre 35 procent af salgssummen, hvis I er en virksomhed, en fond eller en selvejende institution. Hvis I er en forening skal jeres overskud dog udgøre minimum 15 procent af salgssummen.

I tilladelseskategori 3 skal overskuddet som minimum udgøre 35 procent af salgssummen, også selvom I er en forening.

Overskud fra lotteri opgøres på følgende måde: 
Salgssum eventuelle øvrige indtægter - rimelige udgifter = overskud.

Når overskuddet fra lotteriet skal opgøres, kan I fratrække rimelige udgifter fra jeres indtægter. Indtægter omfatter fx salg af lodder og donationer mv. Værdien af sponsorerede gevinster skal ikke medregnes som en indtægt.

Udgifter skal være rimelige og direkte forbundne med lotteriet. Det kan fx være udgifter til trykning af lodder, indkøb af gevinster, udgifter til vindertrækning og lokaleleje.

Udregningen vil se således ud: Salgssum eventuelle øvrige indtægter - rimelige udgifter = overskud.

Udregning af overskudsprocenten foregår på anden vis, se mere i spørgsmålene nedenfor.

Se mere om indtægter og rimelige udgifter under de næste spørgsmål.

Indtægter omfatter fx salg af lodder mv. ? , annonceindtægter og donationer. Værdien af sponsorerede gevinster skal ikke medregnes som en indtægt.

Salg af blandt andet kaffe, kage og tilbehør, fx dupper til spilleplader, kan ikke medregnes som indtægter i lotteriet.

Udgifter skal være rimelige og direkte forbundne med lotteriet, for at de kan trækkes fra, når I skal beregne jeres overskud.

Rimelige udgifter, der er direkte forbundne med lotteriet, kan fx være udgifter til trykning af lodder, indkøb af gevinster, udgifter til regnskabsaflæggelse, udgifter til vindertrækning og lokaleleje. Hvad, der vil være at anse for rimelige udgifter, vil bero på en konkret vurdering baseret på den enkelte udgift, hvor niveauet holdes op imod normalprisen på en lignende vare eller service.

Husk at gemme dokumentationen på de udgifter, I har anset som rimelige, når I beregner jeres overskud. Spillemyndigheden kan således ved et eventuelt tilsyn anmode om at se dokumentationen.

Eksempel 1:
Lokaleleje kan være en rimelig udgift ved afvikling af lotteri som bingo eller banko. Men hvis lotteriet afvikles som salg af skrabelodder, vil udgiften til lokaleleje nok ikke kunne anses som en rimelig udgift, der kan fratrækkes.

Eksempel 2:
Udgifter til notartrækning kan være en rimelig udgift, når lotteriet afvikles som lotteri uden forhåndstrækning. Men hvis lotteriet afvikles som bingo eller banko, vil udgiften til notartrækning formentlig ikke kunne anses som en rimelig udgift, der kan fratrækkes.

Indtægter fra lotteriafviklingen skal indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvor det er muligt at adskille posteringerne vedrørende lotteri fra andre posteringer. Alternativt kan I indsætte midlerne på en særskilt konto.

Det afgørende er, at det er muligt for Spillemyndigheden i forbindelse med et eventuelt tilsyn at gennemskue, hvilke posteringer på selve bankkontoen der vedrører lotteri. Dette skal altså være synligt ved gennemgang af bankkontoen, hvor midlerne fra lotteri skal kunne adskilles fra midler fx fra salg af kaffe/kage, diverse i foreningen eller kontingentbetalinger.

Yderligere adskillelse kan ske i et bogføringssystem.

Der kan alene fratrækkes rimelige udgifter, der er direkte forbundet med lotteriet, til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelsen af lotteriet.

Når I skal udregne overskudsprocenten, skal I først finde jeres overskud.
Herefter findes overskudsprocenten ved at dividere overskuddet med salgssummen af jeres lodder og/eller spilleplader, og til sidst ganges der med 100.

Nedenfor kan I se formlen for overskud:
Salgssum eventuelle øvrige indtægter - rimelige udgifter = overskud.

Formlen for overskudsprocenten ser således ud:
(Overskud / salgssum) x 100 = overskudsprocenten.

Eksempel 1:
I har en salgssum (indtægter ved salg af lodder/spilleplader) på 100.000 kr. og udgifter på 30.000 kr.
Overskuddet er: 100.000 - 30.000 = 70.000 kr.
Overskudsprocenten er: 70.000 / (100.000 x 100) = 70 pct. i overskud.

Eksempel 2:
I har en salgssum på 80.000 kr. (indtægter ved salg af lodder/spilleplader), indtægter fra annoncering på 20.000 kr. og udgifter på 30.000 kr.
Overskuddet er: 100.000 - 30.000 = 70.000 kr.
Overskudsprocenten er: 70.000 / (80.000 x 100) = 87,5 pct. i overskud.

Der er ikke krav om, at I skal udlodde overskuddet hver gang, I har holdt et lotteri. I må derfor gerne vente med at udlodde, til I har holdt alle lotterier på tilladelsen. Det eneste krav er, at overskuddet senest ved regnskabsaflæggelsen skal være udloddet.

Udlodningen skal ske via bankoverførsel. Dette medmindre foreningen er almennyttig, og udlodningen sker til foreningen selv.

Overskuddet skal senest ved regnskabsaflæggelsen være udloddet. Hvis foreningen er almennyttig og har udloddet overskuddet til foreningen selv, er der intet krav om, at foreningen ikke må gemme midlerne til foreningens almennyttige aktiviteter det efterfølgende år - blot så længe at midlerne rent regnskabsmæssigt er øremærket som overskud fra lotteriafvikling til foreningens almennyttige formål.

Overskuddet må ikke gå til jeres egenkapital.

Egenkapital er et udtryk for den samlede værdi af foreningens eller virksomhedens aktiver minus eventuel gæld. Det er de midler, som I frit kan bruge eller opspare.

Ved udlodning af overskud fra almennyttigt lotteri kan der ikke ske hensættelse til jeres egenkapital. Hensigten med dette forbud er at sikre, at udbydere, der ikke i sig selv er almennyttige, ikke skal kunne beholde hele eller dele af overskuddet til løbende driftsudgifter, da dette strider mod formålet om at udlodde hele overskuddet til et almennyttigt formål.

Hvis udbyderen af lotteri i sig selv er almennyttigt, fx en almennyttig forening, kan der ske udlodning til foreningen selv, og denne udlodning kan hensættes til den almennyttige udbyders egenkapital.

Hvis I har en tilladelse i kategori 1, skal I per 12 måneder udarbejde en opgørelse over jeres indtægter og udgifter forbundet med lotteriafviklingen.

Hvis I har en tilladelse i kategori 2, skal I per 12 måneder udarbejde et regnskab.

Hvis I har en tilladelse i kategori 3, skal I per 12 måneder udarbejde et regnskab.

Læs mere i spørgsmålene nedenfor, der uddyber, hvad opgørelsen og regnskaberne skal indeholde for hver tilladelseskategori.

Læs mere om indtægter og udgiver i afsnittet 'Overskud fra lotteriafvikling' længere oppe på denne side.

Det anbefales at opgøre indtægter og udgifter efter hvert enkelt lotteri for dernæst at opbevare disse oplysninger, indtil den samlede opgørelse efter tilladelsens udløb skal udarbejdes. Den samlede opgørelse er derved lettere at udarbejde, fordi oplysningerne er nemt tilgængelige. Det samlede overskud til udlodning til det eller de formål, der er givet tilladelse til at holde lotteri til fordel for, skal også oplistes i opgørelsen. Opgørelsen skal offentliggøres senest tre måneder efter tilladelsens udløb, hvor overskuddet også senest skal være udloddet. Opgørelsen skal ikke sendes til Spillemyndigheden, medmindre Spillemyndigheden specifikt efterspørger denne.

Regnskabet skal minimum indeholde: antallet af lotterier, der er afholdt i tilladelsesperioden, lotteriernes samlede indtægter, lotteriernes samlede udgifter, overskuddets størrelse, og hvem der er udloddet til.

Det anbefales at opgøre indtægter og udgifter efter hvert enkelt lotteri for dernæst at opbevare disse oplysninger, indtil det samlede regnskab efter tilladelsens udløb skal udarbejdes. Regnskabet er derved lettere at udarbejde, fordi oplysningerne er nemt tilgængelige. Overskuddet skal være udloddet senest ved regnskabsaflæggelsen.

Regnskabet skal efterses og attesteres af mindst to personer hos jer. Regnskabet skal offentliggøres og indsendes til Spillemyndigheden senest seks måneder efter tilladelsens udløb.

Hvis I har holdt lotteri i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program, skal I også aflægge regnskab herfor. Dette særskilte regnskab vedlægges regnskabsblanketten, når denne indsendes til Spillemyndigheden.

Læs mere om indtægter og udgiver i afsnittet 'Overskud fra lotteriafvikling' længere oppe på denne side.

Regnskabet skal som minimum indeholde: antallet af lotterier, der er afholdt i tilladelsesperioden, lotteriernes samlede indtægter, lotteriernes samlede udgifter, overskuddets størrelse, og hvem der er udloddet til. Læs mere om indtægter og udgiver i afsnittet 'Overskud fra lotteriafvikling' længere oppe på denne side.

Det anbefales at opgøre indtægter og udgifter efter hvert enkelt lotteri for dernæst at opbevare disse oplysninger, indtil det samlede regnskab efter tilladelsens udløb skal udarbejdes. Regnskabet er derved lettere at udarbejde, fordi oplysningerne er nemt tilgængelige. Overskuddet skal være udloddet senest ved regnskabsaflæggelsen.

Regnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor, som samtidig skal udarbejde en revisorerklæring. Regnskabet og revisorerklæringen skal offentliggøres på jeres hjemmeside eller ved andet offentligt opslag og indsendes til Spillemyndigheden senest seks måneder efter tilladelsens udløb.

Hvis I har holdt lotteri i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program, skal I også aflægge regnskab herfor. Dette særskilte regnskab skal vedlægges regnskabsblanketten, når denne indsendes til Spillemyndigheden.

Alle uanset alder kan deltage i almennyttigt lotteri.

Det gælder både i forhold til at sælge og købe spilleplader, lodsedler mv. ?

Der er således ikke en aldersgrænse for at deltage i almennyttigt lotteri, som det kendes fra andre typer af pengespil.

Det kan oplyses, at der - i modsætning til reglerne om almennyttigt lotteri - gælder en aldersgrænse for udbud af liberaliseret landbaseret bingo, hvor det ikke er tilladt for personer under 18 år at få adgang til lokaler eller lokationer, når der afholdes bingo.